Familiehus

Muligheder for familiesamvær: "Her kan man rigtig hygge...", eller "lave mad fra andre lande, det er min mor god til..."

I 2012 fik Donekrogen et nyt Familiehus.

Vi har indrettet det nye hus på hjørnet - det første hus, du støder på, når du kommer til Donekrogen.

Huset åbner muligheder for familiesamvær, hvor der er plads til mange forskellige aktiviteter.

Der er mulighed for, at man kan lave noget mad, bage en kage, brygge en kop kaffe osv.

Der er også mulighed for at se en god film, spille playstation, læse i en bog eller tage et godt 'gammeldaws' spil ludo!

Børnene er præsenteret for huset, og de har taget huset til sig med kommentarer som "her kan man rigtig hygge" - " så skal min mor lære at spille playstation", "kan man også lave mad fra andre lande, det er min mor god til".

Med det Familiehuset, er der mulighed for at tilbyde familierne aktiviteter, hvor man som familie kan få nogle gode oplevelser sammen, som er baseret på en bred vifte af aktiviteter.

Familiehuset er placeret lidt væk fra de øvrige huse, hvilket også giver mulighed for lidt mere fred og ro for de familier, der bruger Familiehuset.

Man kan endvidere overnatte i huset, idet der er 2 værelser med senge.

Et hus med mange muligheder...